mandag den 30. maj 2011

Prins og prinsesse på afveje...

Eller måske er de bare på romantisk udflugt blandt havens planter og blomster? En get-away for to langt fra royale pligter og kedelige opgaver? Den smukke prinsesse og flotte prins er værkerne fra vores seneste børnekreaprojekt. Desværre havde jeg nok sat ambitionsniveauet lidt for højt og kom derfor til at lave 80% af figurerne selv.... :-) Jeg glemmer nogle gange at E & K kun er 3,5 år. Måske lærer jeg det på et eller andet tidspunkt - selvom det nok er mere sandsynligt at banditterne vokser i kap inden jeg bliver klogere :-) 1-2 år ældre og så havde opgaven nok været "a piece of cake" for dem. Det meste af materialet er genbrug (toiletpapirrullen) og gamle rester af garn, stof og karton. Og så lige en vatkugle, maling eller farver (vi brugte oliekridt), glimmerlim, piberenser og almindeligt lim. Et perfekt regnvejrsprojekt :-)

Et hemmeligt kærlighedsmøde.....





Dag 8 af legehusprojektet

Dag 10 - hvem havde troet at det skulle tage så lang tid? Men så bliver det altså også mega flot!

søndag den 29. maj 2011

Næste projekt: hæklet dragt til blommetræet?

Efter en fantastisk mors-dags brunch på Översten i Malmö, faldt vi tilfældigt over Malmö Garden Show i Pildammsparken og så de skønneste udstillingshaver. Og et enkelt krea-indslag i form af en skøn hæklet og strikket dekoration til havetræet. Måske en ide til blomme- eller æbletræet derhjemme? :-)

Haven "Poängen" af Vi Tre & Trädgård























- Posted using BlogPress from my iPhone

Smugkig...

...på aftenens kreaprojekt. Det er et work-in-progress fordelt over mange dage. For vi har lidt travlt her. I haven bliver der målt og savet, hamret og malet, og legehuset begynder for alvor at tage form. Samtidig plantes og luges der blandt blomster, krydderurter og grøntsager. Og så skal der jo også være tid til at hygge med børnene, husarbejdet, quiz etc. Men i morgen er det mors dag, og der står brunch i kalenderen. Can't wait :-)

- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 26. maj 2011

Cupcakes for the little people....

Grillfest på dagis i dag - og som sædvanlig er jeg tidsoptimist og kan da liiiige smække en plade mini-cupcakes sammen på ingen tid....Yeah, right... Det tog så lige en halv dag at lave, men resultatet - det kan man ikke klage over. Og de gik som smør :-) Opskriften er en enkel cupcake-dej fra kageguruen Leila i bogen "A Piece of Cake"med forskellig slags frosting - cream cheese med citron, chokolade cream cheese og hvid chokolade. Mmmmm......



Arbejdet med legehuset - for det er jo et legehus vi bygger i haven - skrider hastigt fremad. Men ham Baba (bedstefar) er altså også i gang fra tidlig morgen til aften. Slutresultatet skulle gerne blive et yndigt lille svensk hus i rødt og hvidt. En prinsesse og to prinser værdigt ;-)

Dag 4

Dag 5

Dag 5

mandag den 23. maj 2011

Vi bygger ud....

...eller i hvert fald til. I disse dage er der travlhed med dette "lille" projekt, som Baba (bedstefar) står for. Det er med stor spænding, at vi andre følger det vokse frem. Og Emma og Kalle kan næsten ikke vente.
Kan du gætte hvad det skal blive til?

Dag 1

Dag 1

Dag 2
Dag 2

Dag 3 - rejsegilde :-)

Dag 3 - rejsegilde

torsdag den 19. maj 2011

I min hånd har jeg...

...en håndfuld ubetinget lykke!!! Årets første hjemmedyrkede radiser! Kan det blive bedre?




I dag fylder Otto 9 måneder.... Hvor blev den tid lige af??? Hvordan gik han lige fra at være en lillebitte rynket reje til den store, glade, kraftige fyr, der kryber rundt og rejser sig ved alting? Det er det med tiden igen. Jeg er nok ved at blive gammel..... :-)

Af banen, af banen, her kommer bananen...


Otto kigger efter Emma & Kalle. Hvad mon de laver derude?

onsdag den 18. maj 2011

Finest i verden....

De sidste par aftener har Kalle deklareret sin kærlighed ved sengetid. Det startede med "Mamma, du er bedst i verden - og finest" for to aftener siden. Her til aften blev kærlighedserklæringen udvidet til at omfatte resten af familien:
Kalle: Mamma, du er finest i verden. Og Emma er finest i verden. Otto er finest i verden. Pappa er finest i verden. Og Bedste er finest i verden. Baba er finest i verden. 
Jeg: Er der andre, der er fine?
Kalle: Onkel Sønnen er finest i verden. Mas er finest i verden. Og Saja er finest i verden. Farmor er finest i verden. Farfar er finest i verden.  Mamma....hvem andre lever?

søndag den 15. maj 2011

En blandet landhandel

Det er svært at følge med for tiden. Altså med livet. Det føles som om alting foregår i fast-forward tempo. Jeg kan ikke forstå at Otto snart er 9 måneder. Eller at Emma og Kalle er 3,5 år. Eller at det allerede er maj måned. Eller bare søndag, når det nu lige var mandag..... Er det bare sådan det er? En del af det at blive ældre? For tiden gik da meget langsommere, da man var barn? Eller er det ekstra udpræget i disse småbørnsår????

Af samme grund er dagens indslag en blandet landhandel af billeder fra den sidste uges tid, som jeg af forskellige grunde ikke har fået lagt ud på bloggen. Ugen har været meget præget af mandens indlæggelse på sygehuset - en frustrerende omgang for os alle på forskellig vis, men vi har fået fantastisk hjælp fra vores dejlige familie. Og vi fik ham heldigvis hjem igen i fredags. Han blev indlagt i mandags, og derfor var der ikke rigtigt tid eller overskud til mandagskrea med Emma og Kalle. I stedet blev det til fredagskrea: et par fyrfadslys-lygter til de lyse sommeraftner på terassen. Materialerne er to babymadsglas (men større kan jo også bruges), glimmerlim, papir, tape, ståltråd og perler. De blev da meget søde, ik? Desuden har Emma og jeg lavet et hjerte til fordøren af en vaskeribøjle, ståltråd og perler. Velkommen ind!

Træd ind, træd ind!


Så er der dømt sommerhygge!

Manden på sygehuset - og den fin-fine buket han fik fra arbejdet

Forårsstemning fra haven

lørdag den 14. maj 2011

Eurovision og rabarbertærte...

...er absolut ingen dårlig kombination... Og jeg må sige at begge dele er overraskende gode denne aften :-) Rabarbertærten er lavet på årets første rabarbere fra haven efter en opskrift fra Newyorkerbyheart med en lille bonus: jeg tilsatte reven marcipan mellem rabarberne og dejen. Til gengæld mindskede jeg sukkeret på rabarberne til ca. halvdelen. Mmmmmmmmm! Kan absolut anbefales!

Kom så Danmark!!!! ;-) 

mandag den 9. maj 2011

Et par banditter på tæt hold....


Lungebetændelse - øv!

Der er lidt stille på både blog og krea-fronten i disse dage. Manden har været rigtigt dårlig med  lungebetændelse og høj feber i 9 dage. I torsdags fik han penicillin, men den har ikke rigtigt hjulpet. Så dagen i dag er gået med at besøge lægen, videre til røntgen på sygehuset, vente, derfra til akutten, vente, undersøgelse og videre til infektionsklinikken og en seng på gangen, vente, seng i undersøgelsesrum, vente og endelig en læge, der indskrev ham. Infektionsklinikken var som en scene fra Gøgereden - syge, blege, gamle, stilleliggende patienter i senge overalt og en enkelt meget urolig kvinde med voldsomme spasmer. Underligt... Og bestemt ikke særligt opkvikkende. Men nu er manden da heldigvis indlagt og har fået plads på en stue, så forhåbentlig får vi ham snart hjem igen. For han er savnet af både børn og mig!

Her er et par billeder fra gårdagens fadderbarnsbålfest hos Ingmar og Lotta. Der var skattejagt - med røde skatte! Og pølser. Og hjemmebagt pølsehorn og rabarberkage. Og lidt ild i piletræet og brændeskuret foruden selve bålet :-) Tack för en härlig dag I & L!


onsdag den 4. maj 2011

Gammelt lagen = ny kjole

Jeg har fået min symaskine tilbage - renset, serviceret og så god som ny :-) Og så fandt jeg ud af, at selvom den er 20 år gammel, så produceres den stadigvæk - men i dag til den nette sum af 10.000 kr. Waouu..... Det kulle selvfølgelig fejres - med en ny kjole til Emma. Jeg er ganske sikker på, at mine forældre for 20 år siden ikke havde kunnet forestille sig, at deres dynebetræk en dag skulle blive til den fineste pigesommerkjole.....

Stof fra dynebetræk og Stoff & Stil og en fin knipling fra Emmaus - og så et siksak dekorationsbånd og en knap fra lageret - klappet og klart!

Sommerkjolen blev vel modtaget - især fordi der er sving i den!